Kær.dk tilbyder privat pleje & omsorg i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Struer og Skive kommuner

Valget af privat hjemmepleje er omkostningsfrit

Er du visiteret til hjemmehjælp i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Skive eller Struer kommune, er det – helt og aldeles – dit omkostningsfrie valg, om du ønsker at få leveret hjemmeplejen af os. Vi står klar til at hjælpe dig med vores dygtige og kompetente plejepersonale, så du får den bedste hjemmepleje markedet byder på. Endda med dit eget faste plejeteam, så du kender dem, der kommer for at hjælpe dig i dit hjem.

I henhold til den gældende lovgivning kan vi ikke rådgive om eller medvirke til din visitation.

I forbindelse med tildeling af hjemmehjælp, er det visitationen i din kommune, der bestemmer hvilken hjælp, som du tildeles, og omkostningsfrit kan flytte til os. Det drejer sig typisk om et antal timer pr. uge til:

  • Personlig pleje
  • Bad og måltider
  • Hjælp til rengøring
  • Indkøb
  • Struktur i hverdagen
  • Tøjvask

Sådan kommer vi igang

Når du er blevet visiteret af din kommune, tager du blot fat i os, så møder vi op til et uforpligtende møde i dit hjem, hvor vi gennemgår din visitation, og giver dig – og evt. dine pårørende – et klart billede af, hvordan vi kan løse opgaven for dig.

Sammen drøfter vi den bedste tilrettelæggelse af hjælpen, og hvordan den tilpasses dine behov og dit hjem, herunder også fastlæggelse af de besøgstidspunkter, der passer bedst ind i din dagligdag. Vores fleksibilitet giver os nemlig mulighed for at tilpasse plejen, så praktiske og personlige ønsker bliver tilgodeset. 

Har du ikke allerede udtrykt dit ønske om at flytte den kommunale hjemmepleje til os, er det blot at gøre det hos din kommune. Så får vi besked og klarer resten.

Lovgivningen kræver, at du selv står for henvendelsen til din kommune med ønsket om flytningen af din hjemmehjælp til os.

Privat hjemmepleje hos kær.dk giver dig en række fordele:

  • Omkostningsfrit valg af os til visiterede ydelser
  • Et fast plejeteam med kendskab til dig og dit hjem
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af besøgstider
  • Vi har altid rundstykker med om søndagen
  • Fælles sociale arrangementer med andre kær.dk-borgere
  • Mulighed for tilkøb af mere personlig pleje
  • Mulighed for tilkøb af praktisk hjælp

Mere livskvalitet i hjemmeplejen

Den kommunale hjemmehjælps muligheder stopper, hvor visitationen ender. Sådan er det ikke hos kær.dk. Her kan du lægge ét – eller flere – lag på din hjemmehjælp og din livskvalitet. Hos os kan du tilkøbe ekstra personlig pleje, praktisk hjælp og ledsagelse, skræddersyet præcis til dig og dine ønsker og behov.

Hjemmepleje og tilkøb uden visitation

Selvom du ikke er visiteret til hjemmepleje, har du stadig mulighed for at købe hjemmepleje og ekstra hjælp til at lette din hverdag hos kær.dk. Du skal blot være bosiddende i Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Skive, Lemvig eller Struer kommune. 

Flere af vores borgere har startet med at tilkøbe hjælp, og har efterfølgende fået hjælpen bevilget gennem visitationen. Efter visitationen fortsætter alt uændret, den eneste forskel er, at du ikke selv skal betale. 

Vi kigger gerne forbi dit hjem til et uforpligtende møde, hvor du kan få indblik i vores tilbud, muligheder og priser sammenholdt med dine ønsker og behov.

De ydelser, som vores kunder typisk tilkøber, er hjælp til madlavning, tøjvask, skift af sengetøj, ekstra bad, indkøb, ledsagelse på en gåtur, tryghedsbesøg og rengøring.